Det skal du ganske enkelt, fordi jeg kan få din modtager til faktisk at læse din tekst. Det lyder så latterligt simpelt, men der er nok en grund til, at du alligevel læser med her.
Jeg dedikerer mig til at producere tekster, der rent faktisk gør noget ved læseren. Sammen kan vi “nudge” din modtager i en eller anden bestemt retning, så du får det ønskede udbytte. Men det kræver et strategisk mindset, en filans skarp pen og en god portion erfaring – og derfor skal du vælge mig til din næste opgave.
Fem grunde til at kontakte mig
1.
Hvis det giver dig grå hår at producere tekster, eller at du ganske enkelt ikke har tiden til det, kan jeg hjælpe dig. Jeg sætter mig ind i dine målgrupper og problemstillinger, og finder ind til kernen i dit produkt – og så formidler jeg det dæleme også! Det lyder dejligt simpelt, gør det ikke?
2.
Jeg har erfaring fra store, digitale projekter for anerkendte brands som iRobot, Sage, Segway, Everdure og mange andre. Derfor har jeg skrevet tekster om alt fra Business Intelligence og robotstøvsugere til kosmetiske behandlinger og kaffemaskiner. Så jeg er spændt på at se, hvad du har lyst til at udfordre mig med.
3.
Jeg går ydmygt og undersøgende til værks. Jeg kommer ikke for at belære dig om noget som helst (med mindre du beder mig om det). Du er eksperten i din virksomhed og dit produkt, så det er min opgave at suge alle de lækre detaljer ud af dig og få dem leveret videre til modtageren.
4.
Har du svært ved at knække den digitale tekst, så både dine modtagere og Google klapper i deres hænder? Jeg har en god portion SEO-erfaring i rygsækken. Så hvad enten det omhandler produkttekster eller hjemmesidetekst, sørger jeg selvfølgelig for, at vi rammer to fluer med ét smæk.
5.
Jeg er vant til at sidde i et brændpunkt i virksomheden. Derfor kan jeg kommunikere med alle lige fra udviklere, it-ansatte, marketingkoordinatorer til sælgere, direktører og produktspecialister. Så du behøver ikke at blive hverken flaskehals eller bindeled mellem mig og endestationen for dine tekster.
Personligt
Jeg er et afsindigt stort konkurrencemenneske, fandens madglad og kæmpe livsnyder.
Mit navn er Stine, jeg er 28 år og bor til dagligt i en skøn murermestervilla i Herning med min lille familie. Jeg har sammen med min kæreste, Sebastian, to drenge, Lauge og Willy, på henholdsvis 4 og 1 år.
Jeg har en baggrund som cand.mag i Kommunikation og har ellers berørt et stort spektrum af både marketing- og kommunikationsopgaver.
Personligt har jeg en hel enorm interesse for relationer, og de dynamikker der opstår, når vi indgår i dem. Og det er uden tvivl også den interesse, der smitter af på nørderiet omkring forskellige digitale adfærdsmønstre.